Hundefysioterapi med ledmobilisering er en behandling, der går ud på at få alle leddene til at bevæge sig bedst muligt og selvfølgelig mest korrekt. Jeg bevæger leddet som det nu engang er konstrueret til og tester derved om din hund bevæger sit led korrekt, for lidt eller for meget. Viser der sig så et problem, så fortsætter jeg med at bevæge leddet korrekt med små tryk og skub eller forsigtige træk.
Hermed bliver hjernen gjort opmærksom på at leddet er begyndt at bevæge sig korrekt og de signaler ,der så kommer fra hjernen til leddet og omkringliggende muskler, sener og ledbånd, sørger så for at al bevægelse bliver så korrekt som muligt. Derfor vil jeg også lave udstræk af de involverede muskler, ledbånd og sener. Hermed er problemet løst og bevægeligheden i de pågældende led er korrekt og uden smerter eller andre gener for din hund.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke en tid?
Så er du meget velkommen til at tage kontakt – sammen finder vi ud af, hvad der er bedst for din hund. Jeg kan kontaktes via opkald 52 50 33 84 eller dorthe.bjergoe@hotmail.com. Jeg ser frem til at høre fra dig.