Styrkelse af poter

Din hunds (og menneskers) skelet bliver holdt sammen af muskler, ledbånd og sener. Det er derfor vigtigt af din hund får bevæget så mange muskler, ledbånd og sener så meget som muligt hver dag. Dette hjælper med at holde bevægeapparatet sundt. I poterne sidder mange små muskler og led. Med tilhørende ledbånd, sener og sansenerver. De er svære at nå for behandlerne. En nem lille ting at gøre for at hjælpe med at få gang i områderne under poterne er at lade sin hund gå på forskellige underlag.

Det er godt for musklerne og giver gode sansestimuli. Så beslut dig for at hver gang I går tur skal din hund gå på måske 3 forskellige underlag i kortere tid.

Eksempler på forskellige underlag: 

  • Grus
  • Asfalt
  • Fliser
  • Græs
  • Skovbund
  • Brosten
  • Strand
  • Jordvej